skip to Main Content

Renosyd åbner genbrugsbutikken Værdicentralen

Den 21. marts åbnede Renosyd genbrugsbutikken Værdicentralen. Udover at sælge genbrugsvarer til gode priser skal Værdicentralen være med til at udvide begrebet genbrug i Renosyds område og sikre et bæredygtigt samarbejde med områdets eksisterende genbrugsbutikker. Værdicentralen er et af de fem kommuneprojekter, der har fået støtte gennem Rethink Business.

Gennem efteråret og vinteren 2014 har Renosyd samlet vaser, LP-plader, møbler og mange andre gode ting ind i Værdiparken og på Galten genbrugsplads. Her har Renosyd opstillet containere, hvor kunderne i stor stil har valgt at aflevere genstande til genbrug.

Genbrug er en sund forpligtigelse

Når du indleverer den slidte, men gode cykel du er vokset fra til genbrug i stedet for at kasserere den, giver du den nyt liv og reducerer samtidig omkostninger til affaldsbehandling. Cyklen sælges i Værdicentralen til en glad køber, men der er også en stor gevinst for samfundet i at spare på de ressourcer og råstoffer, der ellers indgår i produktion af en ny cykel.

Renosyd har en forpligtigelse til at nå EUs og den danske statsmål omkring øget genbrug. Alt hvad der indleveres på genbrugspladserne skal Renosyd behandle på økonomisk mest forsvarlige måde. Det gælder også effekter indleveret til genbrug.

Værdicentralen er en vigtig brik når det gælder om at sikre nyt liv gennem genbrug til så mange genstande som muligt. ”Vi har i bestyrelsen set hos andre affaldsselskaber og kommuner, hvordan der, som led i at levere en konkurrencedygtig service, er ganske god mening i at håndtere genbrug gennem egen butik. Genbrug er ikke længere blot en tendens i tiden. Det er et reelt forretningsområde, der flugter direkte med Renosyds vision om at gå fra affald til værdi”, siger Renosyds bestyrelsesformand Kristian Skovhus, der fortsætter: ”For Renosyds kunder er indtægterne fra Værdicentralen med til at holde gebyrerne i ro”.

Læs hele pressemeddelsen som PDF

 

 

Back To Top