skip to Main Content

Fase 3 af Design for Disassembly

Fase 3 af Design for Disassembly: Udvikling af grønne forretningsmodeller med virksomhederne

I tredje fase i projektet har de 9 virksomheder på en række individuelle workshopdage hver haft besøg af Vugge til Vugge Danmark og projektets konsulenter. Formålet med denne besøgsrunde/ roadtur til de midtjyske virksomheder var i fælleskab at udforme deres nye, bæredygtige forretningsmodel samt et muligt designbrief som led i deres fremadrettede strategi og målsætning på det grønne område.

De 9 virksomheder og deres forretningsområde er følgende:

Virksomhed

Branche

Fokus i forretningsområdet

Refurb Aps

Elektronik

Genbrug/ opgradering af IT udstyr

Fjelstervang Tømrer- og murervirksomhed

Byggeri

Tilbygninger /opførelse af 1-familiehuse

Steen Ginnerup A/S

Byggeri

Renovering/ modulære skillevægge

Dansk Wilton A/S

Tekstiler

Tæpper til krydstogtskibe og hoteller

Akva Waterbeds A/S

Møbler

Vandsenge

Virklund Sport A/S

Indretning/ sportshaller

Udskiftning af kunstgræs-boldbaner

Nybo Workwear A/S

Beklædning

Uniformsdele i plejesektoren

MP Strømper A/S

Beklædning

Strømper

Magnus Olesen A/S

Møbler

Møbler til det offentlige rum

Med baggrund i bl.a. roadmap-materialet fra fase 2 går vi nu sammen ’ind i et mørkt rum og tænder lys. Ingen af os kender nødvendigvis svarene eller løsningen på forhånd; den opstår netop i den faglige dialog mellem virksomhederne og os konsulenter.

Vi anvender Osterwalders canvasmodel som det medium, der opsamler og videreformidler alle genrer af brugbare idéer i den videre proces mod udformningen af den grønne forretningsmodel og et evt. designbrief’, siger projektleder Henriette Melchiorsen fra Lifestyle & Design Cluster.

 

Back To Top