skip to Main Content

Midtvejsworkshop i Fokuseret Værdikædesamarbejde 11.04 2018

Onsdag den 11.04 2018 blev der afholdt midtvejsworkshop i Fokuseret Værdikædesamarbejde i Innovatoriet i Herning.

Formålet med workshopdagen var med afsæt i projektets fase 2 at diskutere erfaringer og udfordringer i arbejdet med ressourceprofiler, roadmap og Klimakompasset. Også projektets delformål om at skabe netværk mellem virksomhederne samt vidensdele og styrke læringssporet i projektet, var i højsædet.
Se programmet for dagen samt indledende præsentation fra projektleder Frank Engelbrecht her med gennemgang af fase 2 og vigtige deadlines i projektet.

Projektleder Thomas Mikkelsen fra Klimasekretariatet i Aarhus Kommune indledte dagen med et relevant og inspirerende vidensoplæg med neddyk i både lokale og globale klimaudfordringer. Politiske og lovgivningsmæssige forhindringer på klimaområdet kan især være en barriere, men til gengæld er der rigtige mange muligheder for bl.a. solfanger-teknonologi gennem moderne arkitektur, hvis arkitekter og planlæggere kan få anvendt mulighederne.
Se eller gense Thomas Mikkelsens præsentation her.

Marketing Manager Lone Ditmer fra tæppeproducenten Dansk Wilton i Herning stod for dagens andet og lige så vedkommende læringsindlæg. Dansk Wilton er førende på markedet for tæpper i hospitality-segmentet på krydstogtskibe, som er en branche i boomende vækst. Virksomheden deltog i Rethink Business projektet ‘Design for Disassembly i 2016, der gav startskuddet til den igangværende og fortløbende cradle to cradle-certificering med VuggetilVugge Dk som konsulent. Vigtigheden af at arbejde med delstrategier i et roadmap for at skabe overblik samt dele erfaringer med Klimakompasset,  formidlede på bedste vis konkrete tips og erfaringer videre (når virksomhed taler til andre virksomheder).
Se eller gense præsentationen om Dansk Wiltons forløbende ‘CØ-rejse’ her.

Lise Haahr Hanneslund fra Væksthus Midtjylland afsluttede dagen med at informere om de nært forestående deadlines for at søge MUDP midler (senest 7. maj 2018). Se også særskilt nyhed under nyheder her på sitet eller sidste slide i Frank Engelbrechts præsentation).

Back To Top