skip to Main Content

Design for Disassembly helt i tråd med anbefalinger fra Erhvervs- og Vækstministeriet

Erhvervs- og Vækstministeriet fremkom i slutningen af oktober 2014 med et fakta ark, hvor en af vurderingerne klart pointerer, at de tiltag, der handler om at redesigne produkter og om at gøre produkter lettere, giver de største besparelser.

Konklusionen bygger på en undersøgelse af Den Europæiske Kommission, der identificerer en række generelle tiltag i metalvareindustrien og fødevareindustrien, som kan give ressourcebesparelser, og er således god medvind til Innovationsnetværket Livstil – Bolig & Beklædnings projekter Design for Disassembly, Acces over Ownership samt Textilmølle-projektet.

Endvidere pointeres vigtigheden af ressourceproduktivitet, således at de virksomheder der er i stand til at realisere potentialet for ressourcebesparelser, vil have lavere omkostninger og være mere konkurrencedygtige, dvs. at for de enkelte virksomheder har omkostningerne til ressourcer, i forhold til den værdi der skabes, en afgørende betydning for konkurrenceevnen.

I internationalt perspektiv er det derfor en fordel, hvis de danske virksomheder i ressourcekrævende erhverv bruger relativt få ressourcer sammenlignet med deres konkurrenter i udlandet, så de vil være relativt mere ressourceeffektive, hvilket igen vil have en positiv betydning for konkurrenceevnen.

Frem mod 2030 forventes det globale ressourcepres at stige betydeligt med større efterspørgsel efter både biomasse, metaller, mineraler og fossile brændstoffer (jf. nedenstående figur i linket), så uanset svingende råvarepriser er der er i høj grad grund til at tænke på både ressourceeffektivisering bl.a. via produkter, services og systemer designet til adskillelse af løsningernes enkeltdele.

 webgrpx/figur.jpg

 

 

Læs mere ved at følge dette link: http://w2l.dk/file/520145/faktaark-ce.pdf/

 

 

 

 

Back To Top