International Furniture A/S satser på ”grønne” møbler

Hos International Furniture A/S i Ørum på Djursland laver man ikke kun møbler til mennesker. Også miljøet nyder godt af virksomhedens grønne produkter, som snart kan bære Svanemærket – i hvert fald hvis det står til direktør Henrik Nielsen.

Den grønne omstilling er rykket tættere på end nogensinde før hos International Furniture A/S, hvor man arbejder hårdt og målrettet på at nedbringe virksomhedens negative effekt på miljøet.

– Arbejdet med Ressourceprofilen, som var en del af projektet Fokuseret Værdikædesamarbejde, har givet os et godt overblik over de forskellige indsatsområder: Hvor skal vi fokusere som det næste og hvor langt er vi på de forskellige områder, forklarer Henrik Nielsen, der overtog virksomheden i 2006.

Siden har International Furniture gjort sig fortjent til Norddjurs Kommunes miljøcertifikat GMC ved blandt andet at fokusere på områder som emballage, affald, transport, social ansvarlighed, rent vand og ren energi. Projektets ide reducerer på 2 år CO2-udslippet med 14 tons og energiforbruget med 421 MWh.

Et nyt mål for virksomheden er at få Svanemærket en produktserie. Og på længere sigt skal alle produkter ifølge direktøren være certificeret med enten Svanemærket eller en Cradle-to-Cradle-certificering.

Det stiller store krav til møblernes design, materialekvalitet og – ikke mindst – produktion.

Svanemærket er et godt værktøj at arbejde med for International Furniture, som gerne vil markedsføre møbler, der kan indgå i den cirkulære økonomi. Virksomheden har valgt Svanemærket netop fordi kravene hertil inkluderer hele produktets livscyklus – fra råvarer til produktion, brug og recirkulering.

– Vores værdier siger, at vi skal opføre os ordentligt og gerne være førende i branchen, fremhæver direktøren.

Ved at fokusere på hele produktets livscyklus vil møbelvirksomheden kunne fremme ressourceeffektiviteten samt skabe nye forretningsmodeller og innovative løsninger. På den måde vil processen også styrke International Furniture A/S’ konkurrenceevne. 

[…]

Search