skip to Main Content

For virksomheden Tripplex har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business – Fokuseret Værdikædesamarbejde – været startskuddet for realisering af minimum 5 nye forretningsmodeller, der tilsammen skaber et lukket kredsløb for akustiske paneler og åbner op for et hav af nye forretningsmuligheder. Danmarks måske mest sofistikerede cirkulære forretningsstrategi er igangsat.

Tripplex er stadig en lille virksomhed, men med hastig vækst og professionel ledelse af produktion, kunderelationer og salg er der basis for stor succes. Virksomheden er på trapperne med deres første produktserie, skabt ud fra de cirkulære økonomiske principper, hvilket, hvis man spørger direktør Kurt Baarup Vestergaard, er springbrættet til at indtage en endnu større del af markedet for akustiske paneler.

Tripplex har over længere tid ønsket at komme i gang med at arbejde struktureret med de cirkulære forretningsmodeller, men at omsætte ønsker og drømme til konkrete tiltag, kan virke uoverkommeligt for en mindre virksomhed. Tripplex valgte derfor at deltage i Rethink Business projektet ”Fokuseret værdikæde-samarbejde”.

[…]

Back To Top