skip to Main Content

Fokus på Take back- og retursystemer

Take back- og retursystemer

Denne artikel sætter fokus på Take back- og retursystemer, som er en integreret del af tankesættet bag cirkulær økonomi. Vi vil give nogle eksempler på, hvordan danske og udenlandske virksomheder organiserer programmer, der kan returnere og genanvende affald.

Produktion og akkumulation af affald er en naturlig del af den lineære produktionsproces.

Et produkt produceres, bruges og bliver så til affald, når det enten er udtjent eller ikke længere fungerer i den oprindelige brugsmæssige sammenhæng.

I tankesættet for Cradle 2 Cradle og cirkulær økonomi sættes der fokus på, at udvikle en model, hvor affald enten helt forsvinder eller skilles ad i fraktioner for at indgå i som ressource igen i stedet for at ende som et affaldsprodukt på lossepladsen eller brændes af. Derfor tages der allerede i produktets designproces højde for, at hele eller dele af et produkt skal kunne genanvendes biologisk eller teknisk, når det er udtjent. Mere om bæredygtig designproces og Cradle 2 Cradle

Det gode gamle pantsystem

Vi er alle bekendt med retur- og genbrugssystemer, som har været udbredt i Danmark i over tre årtier. Et velkendt eksempel er det Danske Retursystem, som er et velorganiseret system, der indsamler tomme flasker og dåser og sørger for, at de sendes videre til genanvendelse eller bliver smeltet om, så de kan bruges i nye emballager.

Ser man ud over det danske og europæiske landskab skyder der take back og returprogrammer op indenfor forskellige brancher med forskellig hensigt, styrke og form. Nogen fokuserer på at recirkulere affald tilbage til produktionsprocessen, mens andre indsamler affald og viderefører det til produktion af andre produkter. Altså, som upcycling.

Liste med Take back- og retursystemer:

Desso

webgrpx/dessologo.jpgDen hollandske tæppefabrikant Desso er en virksomhed, som har udviklet et Take back program, hvor udtjente og kasserede tæpper indgår i produktionen af nye tæpper. Desso har implementeret Cradle 2 Cradle i hele virksomheden og arbejder frem mod at være 100% Cradle to Cradle i 2020

Desso Take Back™

Take back systemet bygger på at tage brugte gulvtæpper retur – også tæpper fra andre producenter – så længe tæpperne ikke indeholder PVC. Når forbrugeren har afleveret sit tæppe, får hun et certifikat, som er en garanti for, at materialet er blevet genbrugt i henhold til Cradle 2 Cradle principperne. Når forbrugeren skal deltage i programmet, forudsætter det rent praktisk, at de brugte tæpper er pakket på en palle – klar til at blive transporteret. Restmateriale skal forsvarligt placeres i poser, som skal bestilles fra Desso.  Så er tæppet klar til afhentning af Desso.

Behandling af tæppeaffald med Refinity ® -metoden

Når tæppeaffaldet vender tilbage til Desso, indgår det i et adskillesprogram, som hedder Refinity ®. Her adskilles garn og andre fibre fra tæppets bagside, hvorefter tæpperesterne bliver skillet ad i forskellige fraktioner, som renses og behandles, for så at blive ledt tilbage i produktionen af nye tæppefliser.

De materialer, som ikke kan genanvendes, distribueres videre til Dessos netværk af samarbejdspartnere og ender som råstof i materialer til eksempelvis tagdækning, asfalt og i betonindustrien.

Det er Dessos mål, at der i 2020 skal indsamles 50.000 tons tæpper via deres returprogram og indgå i et lukket kredsløb, som består af ”rene råvarer” fra kilder, nye fremstillingsmetoder og opsamling brugte tæpper fra kunder.

Læs om Dessos Take Back system og arbejdet med C2C

Gyproc gipsprodukter

webgrpx/gyproclogo.jpgEn anden virksomhed, som har et veludviklet retursystem, er Gyproc A/S i Kalundborg, som udvikler og fremstiller gipsbaserede produkter og systemer til byggebranchen.

Gyproc har et indsamlings- og genanvendelsessystem, som gør det muligt at reducere behovet for nye råmaterialer og deponering markant. Gyproc er en del af den industrielle symbiose: Kalundborg Symbiosen, som bygger på, at en gruppe industrivirksomheder udveksler og genanvender hinandens rest– og biprodukter. Det giver besparelser i samlet energiforbrug og udledning.

Gyproc modtager en stor mængde industrigips, som er et restprodukt fra energiproduktionen hos en anden symbiosepartner. Dette bruger Gyproc i produktionen af sine gipsplader.

Systemet hos Gyproc er altså en del af den organiserede industrisymbiose. Der er ikke tale om, at det er Gyproc produkter, som leveres tilbage.

Læs mere om Gyproc og Kalundborg symbiosen

Matas

webgrpx/mataslogo.jpgButikskæden Matas indførte allerede i 1995 et landsdækkende retursystem, hvor man satte returbeholdere op i butikkerne, så kunderne kunne aflevere al tom emballage fra varer, de havde købt i Matas. Både plast, pap og glas.

Matas sørger for, at emballagen – som alternativ til afbrænding og deponering – bliver genbrugt. Men ikke til Matasprodukter. Eksempelvis sælges plasten til genbrugsvirksomheder, der granulerer den og omdanner den til tæpperør og markeringskegler til brug ved vejarbejde.

I 2012 modtog Matas butikkerne mere end 21 tons plast fra forbrugerne. Ifølge Matas selv er Matas er den eneste detailhandelskæde i Danmark, der tilbyder kunderne denne mulighed.

Læs mere om Matas genbrugsystem

ROCKWOOL Retursystem

webgrpx/rockwoollogo.jpgROCKWOOL har også et efterhånden gammelkendt retursystem, hvor du kan returnere sække med isoleringsmateriale og rester, der er fremkommet ved montage af Rock Wools isoleringsprodukter.

Systemet henvender sig primært til erhverv. Tilbageleveringen af materialer kan enten gøres på egen hånd på én af de to ROCKWOOL fabrikker i landet. Du kan også bestille ROCKWOOL til at afhente de fyldte retursække. Der påføres et leveringsgebyr på returordren. Hvis afhentning sker samtidigt med levering af ROCKWOOL produkter, bortfalder gebyret. Endelig kan man spørge sin forhandler, om han er tilsluttet ROCKWOOL Retursystem og kan tage imod sækkene.

Retursystemet er afhængigt af, at du bestiller de specielle retursække, samtidig med dine øvrige ROCKWOOL produkter.

Læs mere om ROCKWOOLS retursystem

Indsamling af plast med Arla Harmonie og TerraCycle

webgrpx/teracycle.jpgArla Harmonie og TerraCycle Danmark har lanceret et indsamlingsprogram, som skal undgå at plastiklågene på nogle af danskernes mejeriprodukter ender på forbrændingen.

Arla har indset, at plasticlåg kan genanvendes. For hvert låg man samler og indsender til TerraCycle får man tildelt 5 point, der kan veksles om til 5 øre og doneres til en række velgørende organisationer i Danmark.

Når man har samlet tilpas mange låg, sender man dem kvit og frit til TerraCycle, som sørger for at de genanvendes i nye plastprodukter som eksempelvis parkbænke, skraldespande eller vandkander.

Kampagnen er et led i Arlas CSR strategi og et tidsbegrænset projekt, men nævneværdigt fordi, det repræsenterer konsumvarer – altså produkter, som de fleste danskere har hjemmet og har en potentiel gennemslagskraft.

TerraCycle en international miljøvirksomhed, der har specialiseret sig i genbrug og genanvendelse af affaldstyper, der normalt ikke genanvendes. TerraCycle samarbejder med mere end 100 forskellige store virksomheder på verdensbasis om at indsamle affald.

Læs mere om Brug låget kampagnen

Rethink. Recycle. Reward med I:CO

webgrpx/icologo.jpgEt lignende storskala system er det Schweiziske firma I:CO, som har rullet et system ud i tøjbutikkerne, der belønner forbrugeren for at indlevere sit gamle tøj. Det hjælper miljøet og komme tekstilbranchen til gode, som oplever stigende priser på råmaterialer og ressourcer.

I:CO betyder ”I Collect” og går i al sin enkelhed ud på, at forbrugeren kan indlevere sit tøj i indsamlingsautomater i tøjbutikker og få et tilgodebevis, man kan købe for i butikken. I Danmark har man bl.a. kunne levere sine aflagte klude tilbage hos bl.a. Jack & Jones, Name It, H & M og Footlocker.

Når du afleverer dit aflagte tøj, stiler I:CO garanti for, at det bortskaffes på den mest effektive måde.  Uanset om det er genbrug, genvinding eller genanvendelse, så ruller tøjet tilbage i en cyklus, hvor det bliver brugt på den mest energieffektive måde.

Læs mere om Take back ordningen og I:CO

 

Back To Top