skip to Main Content

Pumper og cirkulær økonomi i Samsø Kommune

Samsø Kommune har med støtte fra Vækstforum i Region Midtjylland taget de første skridt i arbejdet med cirkulær økonomi, hvor man vil indsamle og genanvende udtjente pumpesystemet

På Samsø vil kommunen i samarbejde med Grundfos og lokale VVS-installatører arbejde med at udskifte, indsamle og genanvende pumpesystemer.

Projektet er et tillæg til Kommunens ambitiøse energieffektivisering, og det skal bl.a. udvikle en skalérbar model som kan bruges i andre kommuner, styrke erhvervsmæssige partnerskaber på øen og bidrage med anbefalinger til nye pumpetyper der tilgodeser cirkulære forretningsmodeller. Det er desuden også projektets målsætning at udvikle et eller flere forretningskoncepter for leje eller leasing af pumpesystemerne.

webgrpx/energi-byen-samsoe.jpg
Projektet med cirkulær økonomi er et tilllæg til Samsøs allerede ambitiøse energieffektivisering. (Foto: Samsø Energiakademi)

Pumper og cirkulær økonomi er god økonomi

Siden 1997 har man kortlagt øens energiforbrug, og en måske overraskende konklusion er, at 20 % af det samlede elforbrug stammer fra pumper. Samsø Kommune er allerede sikre på, at udskiftningen af pumper vil medføre en væsentlig energibesparelse, der er økonomisk rentabel på relativt kort sigt.

Som teknologi opfylder pumper essentielle funktioner i private boliger, virksomheder og forsyninger. Døgnet rundt alle årets dage. Så længe de virker, er pumperne ofte “usynlige” for forbrugeren og driftspersonalet.

Der har i de sidste år været en rivende udvikling i pumper af enhver art. Pumper i dag er meget anderledes end de var for bare ti år siden – i dag er der tale om intelligente enheder der løbene tilpasser sig pumpebehovet – og dermed opnår meget betydelige energibesparelser. Der anvendes en række råstoffer i pumper der i højere grad kan genanvendes.

Partnerskaber

Samsø Kommune og Samsø Energiakademi har indgået en partnerskabs aftale med Grundfos. Idéen er at et stærkt regionalt partnerskab skal bruges til dels at energieffektivisere Samsø.

Samsø Kommune ser i cirkulær økonomi en mulighed for, at samskabe nye services der tilgodeser kommunens behov, og som samtidig sikrer regionale og lokale virksomheder nye forretningsområder – alt sammen på et bæredygtigt grundlag.

Om Samsø Kommune

Samsø er Danmarks vedvarende energi ø. Samsø har siden 2003 været 100 % selvforsynende med vedvarende energi. Nu har øen målet at blive fossilfri ø inden 2030. Energieffektivisering er et vigtigt mål i Samsøs nye masterplan for Fossilfri Ø.

Læs mere om masterplanen for Fossilfri Ø

Vil du vide mere om projektet

Samsø Kommune leder projektet.

Projektejer: Søren Stensgaard, Teknisk chef
Projektleder: Uffe Vinther Kristensen Energi- og klimakoordinator
Projektdeltagere: Bo Salsø, Facility manager
Tonny Sørensen Bygningsdriftsansvarlig
Ingrid Lankstead Sekretariatschef og indkøbsansvarlig

Søren Stensgaard
Teknisk Chef, Samsø Kommune
E: auss@samsoe.dk
M: 3010 5507

 

Back To Top