skip to Main Content

Ny hjemmeside fra Erhvervstyrelsen om grønne forretningsmodeller

Det skal være nemt for virksomheder at udvikle nye grønne forretningsmodeller, at arbejde med cirkulær økonomi og ny teknologi. Derfor har Erhvervsstyrelsen lanceret hjemmesiden www.nyeforretningsmodeller.dk, som giver virksomheder én indgang for nye forretningsmodeller. Hjemmesiden  har særligt fokus på cirkulær økonomi, deleøkonomi, data og ny teknologi ssamt e-handel, og på siden kan man stille spørgsmål til regler og få et hurtigt svar og grønne og cirklære forretningsmodeller, som er koordineret på tværs af myndigheder.

Hvem kan henvende sig?
Alle virksomheder og iværksættere, der arbejder med nye grønne og cirkulære forretningsmodeller kan stille spørgsmål ved tvivl om gældende regler.

Hvordan stiller man spørgsmål?
Spørgsmål stilles via www.nyeforretningsmodeller.dk. Erhvervsstyrelsen koordinerer et svar – også på tværs af myndigheder – hvis spørgsmålene vedrører flere ressortområder. Virksomheder kan henvende sig, hvis de oplever, at regler udgør en barriere for deres grønne, cirkulære forretningsmodel eller teknologi. Så kan Erhvervsstyrelsen undersøge, om der er behov for at præcisere eller justere reglerne eller se på, hvordan reguleringen er i nabolandene.

Hvad kommer der ud af en henvendelse?
Alle, der henvender sig, modtager et personligt svar på deres spørgsmål. Peger henvendelsen på uhensigtsmæssige barrierer for virksomheder generelt, vil Erhvervsstyrelsen undersøge, om reglerne på området kan tilpasses.

Gå på opdagelse og læs mere her www.nyeforretningsmodeller.dk

Back To Top