skip to Main Content

På Grevelsgaard drømmer man om en væredygtighed, hvor mennesker, miljø, omgivelser og liv går op i en højere enhed. Derfor er der i renoveringen af gården og opbygningen af virksomheden allerede truffet rigtig mange bæredygtige valg. Deltagelsen i Rethink Business – Fokuseret Værdikædesamarbejde har givet Grevelsgaard en forståelsesramme for den cirkulære økonomi, og hjulpet til at definere nye forretningsområder.

Historien om Grevelsgaard tager sin begyndelse, da Bettina og Brian i 2012 køber den gamle slægtsgård Grevelsgaard i Fausing på Djursland. Ønsket var at skabe mere plads og rum til væredygtigheden, og at Bettina kunne få mulighed for at arbejde på fuld tid som glaskunstner.

Ved indtrædelse i Rethink Business-projektet havde Grevelsgaard allerede truffet mange valg, der understøtter bæredygtighed, og konsulentteamet anvendte derfor FN’s verdensmål som et udgangspunkt for diskussionen af nye muligheder. Det var særligt verdensmålene for Bæredygtig energi (#7), Bæredygtige byer og lokalsamfund (#11), Ansvarligt forbrug og produktion (#12), og Livet på land (#15), som Bettina og Brian kunne se sig selv og deres virksomhed i.

[…]

 

Back To Top