skip to Main Content

For Upcycling Scandinavia blev deltagelsen i projektet Rethink Business vejen til at forstå, og have skarpt fokus på, hvad der gør kundegruppen tryg.

”Isoler dit hus med papir”. Det giver billeder på nethinden af cykelryttere, der inden nedkørslen fra Mont Ventoux hurtigt sætter en avis under cykeltrøjen for ikke at komme til at fryse på vejen ned, og forer tankerne med en vis skepsis. Uanset et produkts fantastiske isolerende, lyddæmpende, bæredygtige og brandsikrende egenskaber, kan det være en hård vej til markedet.

Isoleringsmaterialerne fra Everuse, som Upcycling Scandinavia har forhandlerret på i Skandinavien, er et celluloseprodukt lavet af rent skæreaffald fra papir- og kartonindustrien. Skæreaffaldet bliver på fabrikken i Holland omdannet til let håndterbare isoleringsmåtter, der kan anvendes til både termisk og akustisk isolering. På begge isoleringer performer materialet mindst lige så godt, som konventionelle isoleringsmaterialer.

For de håndværkere, der skal arbejde med materialet, er der også godt nyt – materialet afgiver nemlig ikke sundhedsskadelige fibre ved installation.

[…]

 

Back To Top