skip to Main Content

For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret et retursystem og derved udnytte ressourcer og skabe en bedre forretning.

 

Om at få den gode idé

Troldtekt producerer akustikplader af naturlige og enkle materialer, nemlig træ og cement. Virksomheden har anlagt en Cradle to Cradlestrategi (C2C) for bæredygtig produkt- og forretningsudvikling og havde allerede fået Cradle to Cradle-certificeret de første produkter, da muligheden for at deltage i Rethink Business opstod.

Projektets fokus på ressourceeffektivitet og cirkulære forretningsmodeller passede perfekt med Troldtekts ønske om at etablere en tilbagetagningsordning for udtjente akustikplader.

Oplagt at deltage i Rethink Business

”Vi har valgt at arbejde med bæredygtighed efter C2C-principperne, hvor sunde materialer, sund økonomi og sunde sociale forhold går hånd i hånd. Her står genanvendelse af ressourcerne centralt, og derfor var det oplagt for os at deltage i Rethink Business.

Timingen var optimal, fordi vi stod for at skulle i gang med vores take-backprojekt. Men et take-back-projekt er en kompliceret opgave, som involverer samarbejde med mange parter, og derfor havde vi svært ved at løfte opgaven alene ”, lyder det fra adm. direktør Peer Leth.

Takeback-projekt fordrer samarbejde med flere forskellige aktører i branchen

Marketing- og kommunikationschef Tina Snedker Kristensen supplerer: ” Vi har traditionelt haft fokus på vores eget produktionsaffald, som vi sender til kompostering, så det kan vende tilbage til naturen som jordforbedringsmiddel. Og det tæller positivt i bl.a. miljøvaredeklaration og C2Ccertificering.

Tilbagetagning af brugte produkter er imidlertid en lidt større udfordring, fordi vi dels ikke kan genanvende brugte produkter i vores egen produktion, og dels fordi vores produkt har en lang levetid. Så derfor kræver vores takeback-projekt samarbejde med flere forskellige aktører i branchen.

Genanvendelse af materialerne betyder, at vi vil kunne opnå et højere C2C-certificeringsniveau, og i vores miljøvaredeklaration vil CO2-belastningen blive mindre. Dermed vil det også bidrage med point til byggecertificeringer som LEED, BREEAM og DGNB.”

 

laes-business-case


Troldtekt er een af de 30 aktive virksomheder i Rethink Business.
Se oversigten over virksomhederne

Back To Top