skip to Main Content

Innovation til marked – få støtte fra Realdania til nye byggematerialer

Virksomheder, der står med nye, bæredygtige produkter til byggeriet, men har brug for hjælp til at få gennembrud på markedet, kan nu søge penge og støtte hos Realdania. Under overskriften ‘Innovation til marked’, har Realdania afsat 20 millioner af deres milliard-store formue kroner til økonomisk støtte og rådgivning. Første ansøgningsfrist er 1. september.

– Erfaringer fra vores tidligere innovationskampagner har vist, at det er svært for producenter af nye bæredygtige produkter at ramme den rette balance i forhold til timing, risikovillighed og økonomi, når de skal gå fra innovativ idé til marked. Derfor vil vi gerne hjælpe en række virksomheder med at få de første og ofte svære kunder, siger Simon Kofod-Svendsen, projektchef i Realdania.

Han mener ikke, at det skorter på innovationslysten. Men byggerier er ofte så komplekse og omkostningstunge, at bygherrer ser sig ofte nødt til at fokusere på allerede kendte og konventionelle løsninger, lyder argumentet for at støtte innovation. Vicedirektør i Bygherreforeningen, Hanne Ullum, er begejstret for initiativet:

– Vi kan se et stort behov for at udvikle nye innovative løsninger i byggebranchen for at lette presset på klodens naturressourcer. Derfor er det velkomment med et initiativ, der støtter netop den risiko i processen, og hvor både bygherrer og materialeudviklere kan få hjælp til at få et produkt på markedet, siger hun.

En million kroner pr. projekt. Der vil være tre ansøgningsrunder pr. år. Det forventes, at mellem 15 og 20 virksomheder vil opnå støtte.

Læs mere på innovationtilmarked.dk

Back To Top