skip to Main Content

Nyt Rethink Business hold kun for iværksættere – frist 03. august 2021

Rethink Business 4 – Cirkulær forretningsudvikling søger iværksættere til nyt hold med opstart til efteråret, så inden I går på sommerferie, husk at smide os en ansøgning: Der er nemlig kort frist og begrænsede pladser, så senest d. 03 august 2021 vil vi gerne have en masse gode iværksætterkandidater i hus, så vi kan udvælge de 15 bedste.

Du behøver hverken være en ørn til at skrive lange ansøgninger eller den fødte standupper, som kan pitche din forretning på 30 sekunder: Det vigtigste er, at det grønne eller det cirkulære potentiale i din forretningsidé er stort, og at du brænder for din egen idé og forretning. Derfor er ansøgningen det første trin i en to-trins rekrutteringsproces, hvor andet trin er en personlig samtale i august, så vi samlet får det bedste og klareste indtryk, når vi både har lidt på skrift og set giraffen live.

Er du klar til at ansøge? Du har sikkert mange spørgsmål, men start med at downloade vores onepager, som indledningsvis guider dig videre til alt det vigtigste informations- og inspirations-materiale. Selve ansøgningsskemaet finder du her.

Se også videoen med iværksætterfirmaet Grums, der var deltager på hold 1, og hør hvad de fik ud af forløbet.

Hvis du er cirkulær økonomi konsulent og ikke allerede er en del af vores konsulentkatalog, har du stadig mulighed for at komme med i betragtningen som rådgiver for en eller flere af de 15 iværksættere.

Læs mere om hvordan du ansøger og hvilke krav vi stiller til vores CØ-konsulenter i Rethink Business 4 her.

Rethink Business 4 – cirkulær forretningsudvikling er et EU regionalfondsprojekt med midler oprindeligt fra både EU Region Midtjyllands Vækstforum, hvoraf sidste midler siden er overgået til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Back To Top