skip to Main Content

Tøjbutikkerne siger: Give Back, Return and Re-use

De sidste år har der i tekstilbranchen været fokus på innovative måder at reducere påvirkningen af miljøet og udledningen af CO2. I 2013 står tekstilbranchen overfor en mere present udfordring: Nemlig ressourceknaphed og derfor stigende priser på råmaterialer og ressourcer. Schweiziske I:CO har taget udfordringen op og har rullet et recycling-system ud i tøjbutikkerne, der belønner forbrugeren for at hjælpe miljøet. 

Mange har sikkert bemærket indsamlingsautomaterne ud for nogle tøjbutikker, hvor du kan levere dit gamle tøj tilbage og få en voucher eller et tilgodebevis, du kan købe for i butikken. I Danmark har man bl.a. kunne levere sine aflagte klude tilbage hos bl.a. Jack & Jones, Name It, H & M og Footlocker.

Automaten øverst på billedet, er eksempelvis fra Jack & Jones.

Konceptet er enkelt: Rethink. Recycle. Reward

Bag recycle-systemet står I:CO, som betyder ”I Collect”. I:CO er een af verdens største selskaber, der specialiserer sig i at indsamling, genavnedelse og behandling af brugt tøj og sko.

Når du afleverer dit aflagte tøj, stiler I:CO garanti for, at det bortskaffes på den mest effektive måde.  Uanset om det er genbrug, genvinding eller genanvendelse, så ruller tøjet tilbage i en cyklus, hvor det bliver brugt på den mest energieffektive måde.

Det gælder også tøj som enten er hullet eller plettet. Det vil løbe tilbage i produktionen, efter det er blevet omdannet til tekstilgranulat og kan indgå som en del af nyt tøj eller noget helt andet. Dit gamle tøj kan derfor godt ende som papir, tæppeunderlag eller isoleringsmateriale. Det er I:CO selv, der organiserer transport, sortering og genbrug af det indsamlede tøj.

Se denne video, som beskriver I:CO´s vison og recycle-systemet

Fakta om I:CO

I:CO er et schweiziske selskab under SOEX Group, som er en af verdens førende inden for recycling af tekstiler og sko. I skrivende stund behandler selskabet omkring 500 tons brugte genstande hver dag i 74 lande.  I: CO har indsamlingssteder over hele Europa og i USA. Planen er, at man indenfor de kommende år vil udvide systemet til også at inkludere Asien, Australien og Afrika.

Læs mere om I:CO
Mere om projektet og I:CO på facebook

Flere forskellige måder at bruge I:CO´s recycling system

Ifølge I:CO´s eget website bliver man belønnet med en Voucher, når man indleverer et kilo tøj eller et par sko. Vi er ikke klar over, om denne ordninger generel i Danmark, og henviser til at spørge i den enkelte butik. Det gælder desuden perioden for, hvor længe butikkerne kører med recycling-systemet.

Eksempelvis har Foot Locker kørt systemet i uger i foråret 2012, hvor kunderne kunne indlevere brugte sko og få en voucher. Hos Jack & Jones har samarbejdet med I:CO kørt siden august 2012 og er gradvist blevet udvidet i løbet af foråret 2013.

 

 

Back To Top