skip to Main Content

500.000 varmdrikskapsler bliver genanvendt til nye ressourcer

Miljøvirksomheden TerraCycle fejrer i disse dage, at deres indsamlingsprogram har nået en milepæl på 500.000 indsamlede TASSIMO kaffe- og varmdrikskapsler. TerraCycles samarbejde med TASSIMO startede tilbage i 2011, og har åbnet op for en ny vinkel på materialegenanvendelse i Danmark, idet varmdrikskapsler førhen blev defineret som ”ikke-genanvendelige”.

Med TerraCycles forretningsmodel har miljøbevidste forbrugere i hele landet tilmeldt sig TerraCycles gratis indsamlingsprogrammer, for derefter at indsamle og indsende over en halv million af deres brugte TASSIMO kapsler til TerraCycle via Post Danmark. Som tak for indsatsen modtager forbrugerne 10 øre per affaldenhed, som de kan donere til velgørenhed eller en folkeskole.

I forlængelse heraf og for at få endnu flere danskere med på ‘genanvendelses-trenden’, har TerraCycle i samarbejde med TASSIMO for nyligt også lanceret såkaldte ‘lokale indsamlingspladser’. Det giver forbrugerne mulighed for både at indsamle privat, mens andre har engageret deres nabolag eller lokale forhandlere til at samle ind.

På TerraCycles hjemmeside kan du finde et kort , som viser de indsamlingspladser med adresse og åbningstider. Der er indtil videre blevet oprettet omkring 40 lokale indsamlingspladser i Danmark siden februar.
Se TerraCycles hjemmeside på www.terracycle.dk og hjælp til med indsamlingen.

TerraCycles mål er at ’eliminere ideen om affald’ ved at bevise, at skrald fra både skrivedredskaber og tandbøster til cigaretskodder kan genanvendes og blive til en nye værdifulde ressourcer.

Det kræver, at der er brug for støtte fra landets befolkning og fremsynede virksomheder. På nuværende tidspunkt samarbejder TerraCycle også med Arla og BIC, hvor forbrugerne kan hjælpe til med at indsamle mælke- og yoghurtlåg samt skriveredskaber. Blandt andet børnehaver og skoler ser dette som et godt læringsværktøj, idet børnene gennem indsamlingsprogrammerne får forståelse for at passe på miljøet fra en tidlig alder.

> Læs hele pressemeddelelsen

 

 

Back To Top