skip to Main Content

Brainport Avenue – Hollandsk byggeprojekt baseret på Cradle to Cradle principperne

Cradle to Cradle principperne i dette projekt

Visionen for Brainport Avenue omfatter: En grøn korridor fra byen til landet som realiseres ved hjælp af en stor grøn bro over den nationale A2 motorvej. En rød korridor fra byen til Eindhoven lufthavn som skal realiseres ved hjælp af en bro af bygninger over den A2 motorvejen. Et offentligt transportsystem bestående af højkvalitetskøretøjer der forbinder togstationen med de økonomiske hotspots. Dedikerede afkørsler fra motorvejen til de økonomiske hotspots. Områdeudvikling af de lokale myndigheder i samarbejde med de fremtidige indflyttervirksomheder. Nye universiteter, forretnings- og naturområder. Hele udviklingen, kommunikationen, koordinationen og kvalitetskontrollen faciliteres af et projektkontor som ligger under Eindhoven-regionen. De involverede fem byer er ansvarlige for den lokale områdeudvikling. Brainport Avenue konkurrerer på et globalt niveau, men opererer i et lokalt netværk. Det kræver specielle regionale kvaliteter. Det at leve i en grøn og bæredygtig verden er en af disse kvaliteter. Lidt af en udfordring i så kompakt et område. Ikke desto mindre er ambitionerne at følge Cradle to Cradle principperne i dette projekt.

Sådan indgår Cradle to Cradle i Brainport Avnue

Cradle to Cradle filosofien peger på at affald er lig med føde og at det at smide ud og destruere er gammeldags og uddateret, at vi skal overgå til vedvarende energikilder og at vi skal værdsætte og befordre mangfoldighed i verden omkring os. Fokus er ikke på at minimere og reducere, men på at skabe udvikling og vækst baseret på disse naturlige designprincipper. Designfilosofien finder opbakning fra en stadig stigende gruppe virksomheder fra mange forskellige sektorer, der alle ser en ny forretningsmodel i at producere så deres materialer kan gå i kredsløb og produktionen kan ske ved hjælp af vedvarende energikilder og imødekomme de andre aspekter af konceptet der bl.a. drejer sig om at skabe sundt indendørsklima, styrke biodiversitet og ren vandcirkulation. I Brainport Avenue sigter vi mod at implementere Cradle to Cradle i forbindelse med områdeudvikling. Det drejer sig derfor både om materialer og bygninger såvel som omgivelser, jord, vand og luft. Befordringen af mangfoldighed vil skabe et behageligt og velfungerende område. I områdeudvikling er der mange forskellige interessenter involveret og implementeringen af Cradle to Cradle er derfor en kompleks proces. Samarbejde er den eneste vej til succes. Når vi lykkes, er der ingen tvivl om ,at Cradle to Cradle vil gøre Brainport Avenue til et attraktivt sted for hightec-industrien gennem at befordre og skabe grøn velfærd, som skaber store værdi for alle. Nedenfor en forsimplet model der indikerer hvordan Brainport Avenue skal fungere som et sammenhængende økosystem – hele produktions- og leverandørkæden (materialer, produkter, butikker, transport), grønne bygninger, ren luft, energi, vand, vitalitet og livsglæde i et og samme økosystem. Hvorfor bruger Cradle 2 Cradle i projektet Livskvaliteten er meget vigtig for Brainport Avenue for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft (kva den globale kamp for talentfulde medarbejdere) Der er behov for en masse innovation og udvikling for at implementere Cradle to Cradle og området er ideelt til dette pga den megen R&D og hightec der allerede er her. Hvis vi formår at finde andre måder at få råmaterialer og energi på, vil vi spare penge i fremtiden og måske allerede nu. Da materialer og brændstof bliver knappere, vil de blive dyrere eller måske ikke engang være tilgængelige. Ved at samarbejde og bruge hinandens materialer og varer kan denne trussel blive elimineret. Cradle to Cradle aktiviteter i forbindelse med projektet Da vi hverken har mandat eller lovmæssig ret til at påbyde implementeringen af Cradle to Cradle i Brainport Avenue, er vores opgave at inspirere og stimulere beslutningstagerne til at bruge Cradle to Cradle principperne i udviklingen af området. Vi fokuserer på kommunerne og eksisterende og fremtidige virksomheder i Brainport Avenue. På den måde adresserer vi inddirekte alle brugerne af Brainport Avenue. Kommuner kan anvende Cradle to Cradle i de offentlige områder de udvikler og det byggeri de står for. Desuden kan de vejlede virksomheder og tilbyde at samarbejde omkring anvendelsen af Cradle to Cradle ved at bruge deres lovmæssige hjemmel og ved at fastlægge og udføre deres politik omkring Cradle to Cradle. Vi vil hjælpe hver af kommunerne med at oversætte ambitonerne i Brainport Avenue til deres egen erhvervsportal. Virksomheder kan anvende Cradle to Cradle i forretningsprocesserne, alene eller sammen med andre virksomheder, f.eks. ved at dele ressourcer, energi, plads og servicer. De kan også producere gennemførte Cradle to Cradle produkter og/eller anvende Cradle to Cradle i deres egen bygning. Vi ønsker at informere så mange virksomheder som muligt om Cradle to Cradle og begejstre dem omkring de potentialer det indeholder. Det vil vi gøre gennem at organisere møder for dem der, ud over at inspirere omkring Cradle to Cradle, også skal være med til at skabe kontakter mellem virksomhederne. Hvordan finansieres projektet Brainport Avenue er et samarbejde mellem fem kommuner i og omkring Eindhoven og den hollandske regering støtter områdeudviklingen med 75 millioner Euro. Der er nedsat et projektkontor og Cradle to Cradle er en del af disse bestræbelser på at udvikle Brainport Avenue mest optimalt. Der findes mere information på www.brainportavenue.com En del af Cradle to Cradle budgettet i Brainport Avenue kommer fra budgettet for den samlede områdeudvikling. En anden del af budgettet kommer fra det regionale bæredygtighedsbudget. Og siden marts 2011 er vi partner I C2C BIZZ projektet, some r et EU interreg IVB project – der kan findes mere information om dette project på www.c2cbizz.com.

Back To Top