skip to Main Content

Kommuneseminar i Rethink Business

Omkring 20 deltagere fra de fem Kommuner, der deltager på kommunesporet i Rethink Business samt repræsentanter fra Region Midtjylland og Rethink Business mødtes d. 9. september for at udveksle ideer og erfaringer om arbejdet med cirkulær økonomi.

Lokalerne hos Dansk Mode & Textil dannede i onsdags rammerne om efterårets kommuneseminar i Rethink Business. Seminarets mål var at fokusere på de udfordringer, der opstår i arbejdet med at skabe en praksis for en kommunal cirkulær økonomi, men også at give kommunerne brændstof og ideer til deres projekter og retninger for, hvad man fælles og hver især kan gøre fremadrettet.

Landkort der kan hjælpe kommunerne med at lykkes med omstiling til cirkulær økonomi

Ud over at skabe et diskussionsrum for kommunerne, var et af seminarets hovedaktiviteter at skabe en principiel skitse eller et landkort, der begrebsmæssigt kan vise, hvad en Kommune skal fokusere på for at lykkes med at omstille til cirkulær økonomi.

Grundstenene til landkortet blev skabt i løbet af seminaret. Indledningsvis ud fra hver kommunes oplæg, hvor man beskrev sit projekt og de udfordinger og problemstillinger, man står overfor. Efter oplæggene samledes kommunerne så i grupper for at diskutere nogle hovedpunkter, som berører alles fælles dagsorden. De begreber som blev diskuteret var:

  • OPI (Offentlig privat innovation)
  • Hvordan man engagerer man virksomheder?
  • Kommunens rolle som katalysator
  • Jura (Indkøb og udbud)

Afslutningsvis blev kommentarer og udsagn samlet. Skitsen til landkortet vil blive fremsendt til kommuners videre brug, når de skal navigere i arbejdet med cirkulær økonomi.

Billeder og præsentationer fra kommuneseminaret

Se billederne fra Kommuneseminaret på Fllickr

Præsentationer fra dagen

design/pp-icon.png Kvalificering af Kommunearbejdet – som bevægelse og projekt , Region Midtjylland

design/pp-icon.png Nye cirkulære Forretningsmodeller, Herning Kommune

design/pp-icon.png Pumper i cirkulær økonomi – Samsø som testsite, Samsø Kommune

design/pp-icon.png Projekt Genbyg Skive, Skive Kommune

design/pp-icon.png Etablering af online værdicentral, Skanderborg Kommune

design/pp-icon.png Rewara, Aarhus Kommune

 

 

Back To Top