skip to Main Content

Sådan omstiller du din virksomhed til cirkulær økonomi

Direktør i Vugge til Vugge Aps Annette Hastrup giver i et interview til Jyllandsposten 07. september 2017 en række gode bud på hvordan en virksomhed helt konkret kommer i gang med omstillingen til cirkulær økonomi. Annette Hastrup peger bl.a på region Midtjyllands “Rethink
Business”-projekter som aktuelle tilbud til virksomheder med en ny forretningsidé:

“Det perfekte må ikke stå i vejen for det gode. Virksomhederne kan begynde med at stille spørgsmål som “hvor vil vi gerne hen?” og “hvor er vi i dag?”. Begynd med de nemme gevinster med kort tidshorisont, og få kortlagt, hvad der går i den rigtige retning, og hvad der ikke gør. Det kan f.eks. være relevant at se på, om energiforbruget er grønt, og undersøge muligheder for partnerskaber om eksempelvis renere materialer og genanvendelse”, siger Annette Hastrup.

“Ressourcerne slipper op på et tidspunkt, hvis ikke vi gør noget, og det er ved at gå op for virksomhederne. De er opmærksomme på lovkrav, og kunderne stiller krav om, at virksomheden kan dokumentere sin bæredygtighed. Mange hævder, at de er bæredygtige. Men uden dokumentation, så giver jeg ikke meget for det,” slutter Annette Hastrup.

Læs hele artiklen fra Jyllandspostens erhvervstillæg om bæredygtighed her

Back To Top